Female baby

Hvorfor studere osteopati?

Bliv del af en profession, hvor vi forstår og behandler det enkelte menneske som en helhed.

Under uddannelse til osteopat ved ESO, bliver du introduceret til mange forskellige teorier og behandlingsmetoder. Nogle af behandlingsmetoderne der undervises i, er du måske stødt på hvis du har været ved kiropraktor eller fysioterapeut. Forskellen er den kontekst hvor tilgangen og metoden bruges. Som osteopat har vi primært et mål med behandlingen; at øge kroppens evne til at hele sig selv.

Under uddannelsen vil du blive introduceret til behandling af mennesker i alle aldre, fra det nyfødte barn og til den geriatriske klient. Du kommer igennem 1000 timers klinisk superviseret praksis over de 4 år.

Da osteopati er en uddannelse som afsluttes med en master, er der fokus på at der i undervisningen bruges nyeste forskning og sundhedsvidenskabelig metode.