Vores 4-årige undervisningsprogram, er tilrettelagt som et deltidskursus målrettet til videreuddannelse af sundhedsprofessionelle med gode sprogkundskaber i det engelske sprog. Kurset er målrettet deltagere fra Danmark, men er åbent for optagelse for alle EU-borgere.
For at blive optaget på ESO international Denmarks kursus, skal du have en sundhedsfaglig baggrund som f.eks. fysioterapeut, sygeplejerske, jordemoder, kiropraktor eller læge. Hvis du har andre kvalifikationer indenfor det sundhedsfaglige felt, på minimum proff. Bachelor niveau, vurdere vi fra person til person, om du kan optages på uddannelsen. Denne proces er til for at sikre at reglerne for efterfølgende autorisation og brug af titlen som osteopat i Danmark kan overholdes, så du efter endt kursus, kan blive autoriseret. Det er vigtigt for din professionelle udvikling at du har mulighed for at arbejde i et klinisk miljø under kurset, så du kan inkludere de tilgange og teknikker du lærer undervejs. Det fælles sprog under uddannelsen er engelsk i både tale og skriftlig fremstilling, og vi forventer at du under kurserne udviser engagement og interesse for både dine medkursister og undervisningen.
Hvis du har spørgsmål til kurset eller din mulighed for optagelse, er du velkommen til at kontakte vores danske koordinator Tina Kolby – e-mail Tina.Kolby@bcnogroup.ac.uk Tina er Aut. Osteopat og uddannet ved ESO I 2020, og har indgående kendskab til både uddannelsen og det osteopatiske samfund i Danmark.